Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Velkommen

Healing Med Blomster




FAQ

 

Hvorfor prøve blomsterremedier?

Når vi føler os glade og er positive oplever vi ofte at kroppen også har det bedre. Vi får mere ud af livet og er i stand til at give mere til venner, familie og på jobbet.

Men det er ikke altid så nemt. I en stresset hverdag kan vi have brug for lidt hjælp til at være i balance og komme videre. Det er her at blomsterremedier, krystalessenser og vibrationelle essenser kommer ind.

Nyere forskning i sammenhængen mellem vore følelser og vort immunsystem, støtter den iagttagelse at vores fysiske sundhed hænger nøje sammen med vores psykiske balance. Flere og flere eksperter er enige i at et sundt sind er vejen til et sundt legeme. Blomsterremedier hjælper dig med at få styr på dine følelser og dermed få mere ud af livet.

 

Hvordan virker blomsterremedierne?

Remedierne afskræller som på et løg -  lag for lag af mental følelsesmæssig bagage, som du måtte have samlet sammen siden du var barn; mindreværdsfølelser og andre negative overbevisninger, "jeg skal - jeg må - jeg bliver nødt til" indstillingen, følelsesmæssige vane reaktioner, fysiske- og følelsesmæssige traumer, angst, bekymring, stress og irritationer.

Vi mennesker arbejder hårdt for at holde på disse lag, selvom vi oplever ubalance og ubehag. "Sådan er jeg bare" siger vi til os selv, ubevidste om at vi har mulighed for at vælge om igen.

Essenserne hjælper med til at på et dybt plan at transformere, afbalancere og reparere kortslutninger i kroppens energisystem ligesom de genopretter balancen i auraen. Mange mennesker der bruger essenser regelmæssigt oplever, at det at heale tanker og følelser tillige medfører forbedringer i deres fysiske helbred.

I det lange løb får det at bruge essenser en til at føle sig mere levende og kreativ, og mere klar på sine mål og værdier. Dog skaber essenserne ikke eufori ej hellere fjerner de smerte og konflikt. De virker ved at fremme bevidstheden om dine konflikter og udfordringer, og de styrker din evne til at komme igennem forhindringerne til et bedre helbred og liv. Dog kan essenserne til tider skabe nogen ubehag og bevidsthed om smerte eller konflikt. Dette er en del af vejen mod helhed, og kan føre til en meget mere hel personlighed end undertrykkelse af smerte eller indtagelse af lykke piller gør.
 

 

Hvordan bruges Essenserne til børn?

De fleste essenser konserveres med cognac, hvis det er din bekymring er der flere andre måder du kan give dine børn essenserne på. Da indholdet af alkohol er minimalt i en doseringsflaske, foretrækker mange at give dem til børn direkte fra flasken. Men følg din egen intuition og overbevisning.

punkttegn

Put de anbefalede remedier i et glas mælk, vand, juice eller andet barnet kan lide at drikke

punkttegn

Brug remedierne udvortes på barnets håndledspuls, 3-øje eller krone chakra, eller andre steder på kroppen som du føler vil være effektive

punkttegn

Få barnet til at holde flaske med remediet indtil han/hun ikke længere vil holde den eller føler sig bedre tilpas.

 

Hvordan bruges Essenserne til dyr?

Dyr reagerer meget fint på essenser, i de fleste tilfælde endda bedre end mennesker, da de er i meget bedre kontakt med deres instinkter og intuition.

Dyr kan gives essenser direkte i munden, i deres drikkevand, på ”guf” eller direkte på dyret i nakken eller sprayet på dem med en forstøver.

Alle essenser kan bruges til dyr, der findes også nogle firmaer der producere specielt til dyr, og nogle der har lavet en masse research på hvordan deres essenser virker på dyr f.eks. Masters Flowers Essences og Bach Remedier.

 

Hvad er udbyttet af at tage essenser?

Ved regelmæssig brug af essenser kan du:

punkttegn

befri dig selv fra tillærte måder at tænke og føle på,

punkttegn

reducere stress og spændinger,

punkttegn

giver dig selv tilladelse til at ændre dit liv,

punkttegn

frigøre traumer og følelser tilbageholdt i kroppen,

punkttegn

integrere tidligere oplevelser som nutidige erfaringer,

punkttegn

lære at give omsorg til dig selv,

punkttegn

genskabe helhed i personligheden.

 

Har essenser en fysisk virkning


Kan de kurere sygdom?

Essenserne virker ikke biokemisk som aspirin gør mod hovedpine, man de kan påvirke vores opfattelse af kroppen. F.eks. kan en essens der frigør fra følelsesmæssig stress resultere i mindre fysisk spænding. En arbejdsnarkoman lægger pludselig mærke til hvor træt han/hun faktisk er. Essenser kan hjælpe personer som lider af en fysisk sygdom til at tage sig af den bagvedliggende psykiske årsag til sygdommen, og ved at gøre noget ved de underliggende kampe og spændinger der kan have forårsaget sygdommen, kan den måske fjernes. Essenser er dog ikke en kur med nogen specifikke sygdomme, og de vælges udfra mentale og følelsesmæssige temaer, frem for fysiske problemer.

 

Får essenserne mig til at føle mig bedre tilpas?

I det lange løb får det at bruge essenser en til at føle sig mere levende og kreativ, og mere klar på sine mål og værdier. Dog skaber essenserne ikke eufori ej hellere fjerner de smerte og konflikt. De virker ved at fremme bevidstheden om dine konflikter og udfordringer, og de styrker vores evne til at komme igennem forhindringerne til et bedre helbred og liv. Dog kan essenserne til tider skabe nogen ubehag og bevidsthed om smerte eller konflikt. Dette er en del af vejen mod helhed, og kan føre til en meget mere hel personlighed end undertrykkelse af smerte eller indtagelse af lykke piller gør.

 

Hvordan ved jeg hvilken essens jeg har brug for?

Hvis det er første gang du skal prøve essenser, kan det være en god ide at søge hjælp hos en Terapeutder bruger essenser i sin behandling.

Første skridt er at bestemme sig til hvilket mentalt eller følelsesmæssigt tema der er vigtigst at bearbejde. Baseret på dit valg, udvælger du den eller de essenser der passer til dette tema ud fra beskrivelsen af essensen. Man kan også bruge etpendul til at udvælge den rigtige essens. Spørg om dette er den rette essens for hvad nu temaet er. Det kan også være en god måde bare at læse beskrivelserne igennem og så lade intuitionen råde, se hvad der springer i øjnene. Måske virker det i første omgang som om essensen ikke har noget med temaet at gøre, men det kan være dybere liggende temaer som kommer op til overfladen der skal behandles først.

En anden virkelig god metode er fraKinesiologien der bygger på østens årtusinde gamle erkendelse af den nære sammenhæng mellem kroppens fysiske funktion og vor psykiske ubalancer.

Stå oprejst og hold flasken eller et stykke papir med essensens navn skrevet på (test flere sedler med essens navne udvalgt tilfældigt, dette sætter intellektet ud af spil og giver intuitionen plads) med begge hænder, dette skaber et kredsløb af energi i kroppen og afbalancere den maskuline og feminine side. Hold flasken eller papiret ind mod hjertet eller solar plexus. Luk øjnene, og pas på ikke at låse eller overstrække i knæene. Nu til det vigtigste - stil et ja/nej spørgsmål, så specifikt som muligt ”Er denne essens god for mig” er for generelt. Jo mere specifik jo bedre svar. ”Hvilken essens kan hjælpe mig i min spirituelle vækst?” ”Hvilken essens kan frigøre mig fra ”¦”¦ traume fra min barndom?” ”Hvilken essens kan frigøre mig for angst for at være alene?” osv. Stå stille og fokuser på spørgsmålet som du stiller til dig selv (højt eller bare inde i dig selv). Hvis svaret er et ”ja” vil hele din krop svaje fremover, hvis det er nej vil den svaje bagover.

Det er ikke mystisk - det handler om at du kommer i kontakt med dig selv og mærker efter, trods alt ved kun du selv, hvad der er det rigtige for dig og din krop. Det fantastiske ved denne metoder, er at den kan bruges til mange andre ting, prøv med fødevarer, vitaminer og hvad du ellers finder på. Det er kroppens svar til dig.

 

Hvad sker der hvis jeg tager den forkerte essens?

Der sker ingen ting ved at indtage den forkerte essens. Hvis der ikke er brug for den energi essensen repræsenterer, vil auraen afvise den og essensen optages ikke.

 

Hvordan ved jeg om essensen virker?

Essenserne virker ud fra resonans princippet. De vil være mest effektive og mærkbare hvis de matcher kernen af det mentale eller følelsesmæssige tema du står med. Hvis du kun bearbejder overflade problemer eller forbigående følelser, vil du sikkert ikke mærke så meget.

Modsat kemisk medicin som undertrykker symptomerne, er essenserne katalysatorer for følelsesmæssige forandringer, og de virker ved at fremme bevidstheden. Mange mennesker fortæller om generelle men dog mærkbare ændringer, de føler sig mere klare, roligere, bedre i stand til at klare tingene. For at få en objektiv mening om din følelsesmæssige og mentale tilstand, kan det være en ide at skrive dagbog undervejs i forløbet, eller tal med en nær ven fra tid til anden, som kan bemærke ændringerne og læg mærke til dine drømme. Ofte er det folk som står en nær, der gør opmærksom på at noget er forandret.

 

Hvordan fremstilles Remedierne?

Blomster Remedier eller Essenser

Blomster til fremstilling af essenser, samles om morgenen lige før blomsten åbner sig helt da energien er kraftigst her. Blomsterhovederne placeres i en klar glasskål med kildevand og deres energimønster frigives til vandet ved hjælp af solens stråler. Blandingen skal stå i fuld solskin 3-4 timer.

Krystal- & Ædelstens Essenser

Disse essenser fremstilles på næsten samme måde som blomsteressenserne. Krystallerne placeres i en klar glasskål fyldt med kildevand, og ved hjælp af solens stråler frigives krystallernes energi aftryk til vandet.

Konkylie Essenser, Dyre essenser, Miljø Essenser og andre Vibrationelle Essenser

Fremstillingen af disse essenser sker ved essens producentens intention om at fungere som en kanal, og tillade at energien fra planter, dyr, miljø eller andet flyder gennem ham/hende ind i vandet, og dermed skabe et permanent udtræk af den specifikke healings energi. Producenten rører ikke ved vandet, men fokuserer energien fra sig selv ned i vandet. Essenserne indeholder ikke dele af planter eller dyr.

Det kan virke lidt mystisk, men alt her i universet er opbygget af de samme atomer når vi kommer helt ned i de mindste byggekerner hvor alt er energi. Alt er forbundet og påvirker hinanden. Selv om jeg ikke kan forklare hvordan det virker i mindste detalje, ved jeg at personligt har jeg haft meget glæde af en Vulkan essens og en Tiger essens, og der er helt sikker hverken tiger eller vulkan i flasken - kun den energi de udstråler.

 



Besøg  
017793